Skrevet af Line Hvid
I kombinationen af den danske minimalistiske boligindretning og det afrikanske touch opstår en helt unik boligstil.
18. maj 2005
Bodil Deibjerg har gennem de sidste fem år tilbragt en del tid i Sydafrika, Kwazulu Nathal, i forbindelse med et projekt om efteruddannelse af sydafrikanske lærere. Her fik hun den afrikanske ånd helt ind under huden og blev dybt fascineret af rytmerne, dansen, den smukke brugskunst og de farverige malerier. Hun har i flere år arbejdet hårdt for at kunne importere kunst og design fra dygtige og anerkendte kunstnere i Sydafrika.
Afrikansk touch
- Georg Jensens designs er smukke, men vi mangler et alternativ på det danske designermarked, mener Bodil Deibjerg. – Hvis du f.eks. samler på Georg Jensens New York bestik, gør adskillige af dine venner det sikket også.
Den sydafrikanske designer Carroll Boyes har kreeret en smuk serie af brugskunst, indretningsartikler, bestik og køkkenredskaber i pewter, et materiale der er en blanding af kobber, antimon og tin. Designet er enkelt og stilfuldt, men man kan tydeligt se det afrikanske touch i form af buer og dekoreringer. Bodil Deibjerg er Danmarks forhandler af Carroll Boyes designs, som ind til videre kan købes i hendes webshop www.coloursofafrica.dk.
En smuk kombination
Gennem udstillinger har Bodil Deibjerg udforsket, om hendes fascination af sydafrikansk kunst og design var noget, andre mennesker ville dele med hende. I hendes eget hjem er det eksotiske afrikanske design kombineret med en enkel og minimalistisk stil, og responsen fra gæster i hjemmet og folk på udstillingerne har været yderst positiv.
Keramik-zulu beerpots
De produkter Bodil Deibjerg sælger er ikke turistsouvenirs. Det er autentisk kunst med en spændende historie bag. Det tog hende mange år at få muligheden for at forhandle Clive Sitholes keramik-zulu beerpots. Han er en verdensanerkendt kunstner hvis zulu-pots kan betegnes som contemporary art med tydelige rødder. I en ung alder for ca. ti år siden fik han interessen for keramik, selvom det traditionelt set er et kvindehåndværk. Han leverer i dag repræsentative gaver for Sydafrika – har bl.a. leveret til Nelson Mandela.
Dansk design i Sydafrika
Bodil Deibjerg er desuden i færd med at opbygge et koncept med salg af dansk design i Sydafrika. Hun udstiller i øjeblikket dansk design i en bolig i Durban (hovedstaden i Kwazulu Nathal.) Sydafrikanernes boliger er i modsætning til vores meget dunkle og tæt indrettet. For dem er det lyse og enkle sikkert lige så eksotisk, som den farverige og smukt dekorerede afrikanske kunst er for os. Køberne er hovedsagligt den hvide befolkning. Det er derimod primært sorte kunstnere, der står bag de produkter Bodil Deibjerg sælger i Danmark.
Fakta
Carrol Boyes designs er lavet i pewter, et materiale der er en blanding af kobber, antimon og tin. Alle produkter er håndlavede og deres små irregulariteter giver hvert design en unik charme.
Clive Sithole er en verdensanerkendt kunstner hvis zulu-pots kan betegnes som contemporary art med tydelige rødder. I en ung alder for ca. ti år siden fik han interessen for keramik, selvom det traditionelt set er et kvindehåndværk. Han leverer i dag repræsentative gaver for Sydafrika – har bl.a. leveret til Nelson Mandela.